Forholdsregler, Tiderne Skifter, 2005  

 

”Falsig Pedersen skærer ind til benet uden at spilde en eneste bloddråbe. Men samtidig uden at stilen bliver kedelig. Sproglige klicheer vendes på hovedet og gives en ny mening. Og det dunkle livssyn holdes fint i ave med en afvæbnende humoristisk tone.”

 

Victoria Westzynthius, Politiken

 

 

”Man snapper begejstret efter vejret … Hun er sådan en rigtig vild, skøn mælkebøtte i den veltrimmede litterære græsplæne … Hun kan det dér med at lægge linealen skævt ned over papiret, skrive på pausen mellem to ord, se verden mellem pegefinger og langfinger, spore forandringen i en ny frisure og opsnappe ironien i en pludselig tavshed. Sidsel Falsig Pedersen er en pragtfuld fortæller, og det er ganske utroligt, hvad hun kan se igennem et par sammenknebne, skælmske øjne.”

 

Henriette Bacher Lind, Jyllandsposten

 

 

”Hun balancerer hårfint mellem det helt hverdagsagtige og så et lidt surreelt univers i sine skildringer af forholdet mellem mennesker … Der er meget humor hos Sidsel Falsig Pedersen, og hun bruger den elegant til at få afdækket de forholdsregler, der gør sig gældende mellem mennesker. Alle de spil som også er en del af menneskelige forhold, hvor man dækker sig ind under jalousiens maske for ikke at få noget i klemme, får hun med ganske enkle greb op at svinge.”

 

Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

 

 

”Ubeskrivelige hændelser og udbredte banaliteter kan Falsig forvandle til skønne litteraturting kaldet Ikea, Camping og Vejfest. ’Forholdsregler’ er en beskeden titel til en bog, der kan og tør så meget.”

 

Kamilla Löfström, Ekstra Bladet

 

 

”Novellerne er først og fremmest små, sofistikerede og meget koncentrerede mesterværker i deres evne til raffineret at beskrive indre forløb og følelsesregistreringer især i konfliktsituationer.”

 

Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

 

 

Omslag Mikkel Henssel   Maleri Seppo Mattinen

 

 

 

Forholdsregler, noveller, 2005.

|  sidselfalsigpedersen.dk    |  kontakt: s.falsig@gmail.com   |

 

Copyright © All rights reserved